Book Landsholdet der spiller musik til firmafest og har base i København

Musik til firmafest

Landsholdet er et partyband, som har stor erfaring med live musik til firmafest. Vi har festen og stemningen i højsædet og spiller covernumre af kendte kunstnere, både danske og udenlandske.

Som akustisk trio med sang, guitar og cujon er vi det oplagte valg til både små og store fester: fødselsdage, firmafester, bryllupper og meget andet. Vi har sans for musik til både den intime middag og det helt store show.

Vi har priser fra 7000 kr, og priserne for vores mest brugte løsninger ligger mellem 10 og 16000 kr.

Det sikre valg når du skal vælge musik til din fest

Landsholdet er det sikre valg når du skal vælge musik til firmafest. Vi har stor erfaring i at imødekomme de særlige behov der er ved et firmaarrangement.

Tjek på kommunikationen til firmafesten

Vi forstår vigtigheden i god kommunikation med alle de implicerede for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Om det er køkkenet der lige har brug for 5 minutters mere musik før de kan servere, en taler der lige pludselig har brug for at låne bandets mikrofon eller om det er vigtigt at lydprøve er lavet i god tid inden arrangementet så alt er roligt og tjekket når gæsterne ankommer.

En skræddersyet løsning af musik til firmafesten

Vi har mulighed for at skræddersy en løsning der passer til arrangementet. Fx kan vi komme med flere eller færre musikere, vi kan stå for aftaler og indlejning af udstyr, og vi kan lave en fleksibel aftale hvor I som aftenen skrider frem kan beslutte hvor mange sæt der skal spilles, afhængigt af hvordan selskabet skrider frem. Vi har også mulighed for at inkludere sange i repertoiret som firmaet har et særligt forhold til, eller agere musikalsk kulisse til firmaarrangementer.

Fed livemusik og en god oplevelse

Vi har spillet musik til firmafest mere end 50 gange de seneste 5 år og har opbygget en særlig forståelse for den dynamik og det udtryk det gør sig bedst i den sammenhæng. Som partyband er det selvfølgelig den primære opgave at spille fed musik, sørge for at der er god lyd, og gnist og udtryk fra scenen. Men lige så vigtigt er det at få aftenen til at forløbe flydende, være fleksibel i samarbejdet med arrangører og personale, og at få alle gæster til at gå hjem med en god oplevelse i maven.

Livemusik til den Internationale firmafest

Vores repertoire er normalt en god blanding af danske og udenlandske sange, men det er også så bredt at vi sagtens kan spille en hel koncert kun med engelsksprogede sange. Dette er ofte en fordel ved internationale firmaarrangementer hvor det er vigtigt at kommunikation naturligt foregår på engelsk og at et internationalt publibum kan føle sig velkomment og inkluderet i festen.

Spilleglæden smitter – få fed musik til firmafest

Når vi har valgt at leve af at spille musik til firmafest, bryllup og lign, så er det fordi det er et utroligt givende arbejde – man får publikums feedback meget direkte og den glæde man ser i folks øjne er ægte – så kan man godt gå glad hjem fra arbejde.


Se video med Landsholdet Live

Se og hør 3 sange fra Landsholdets repertoire: “Kun For Mig” med Medina, “Sweet Home Alabama” med Lynyrd Skynyrd, og “Ayo Technology” med Milow.



Del på sociale medier


Bliv kontaktet

Vi ringer dig op og tager en uforpligtende snak om livemusik til dit arrangement.